Menneskets bedste ven


Elsdyrjagt krævede viden og jagtredskaber. På jagten var hunden virkelig menneskets bedste ven. Den var meget effektiv til at opspore elsdyr og jage dem ud i søer, hvor jægeren kunne harpunere dem.

Elsdyrenes frygt for hunde skyldtes hundens lighed med ulven, som var en af elsdyrenes vigtigste naturlige fjender. Elgen løb instinktivt ud i vandet under flugt.

De hunde, vi finder i Maglemosetid, er i form og størrelse som nutidens spidshunde. Det er ikke usandsynligt, at man havde forskellige typer hunde til forskellige typer jagt. Til tider er hunde blevet spist. Det vidner marvspaltning og snitspor på fundne hundeknogler om.

csm_Hund-Goengehusvej_01_ee4515d684_76453ecae1png
Hundegrav fra gravpladsen Gøngehusvej ved Vedbæk Fjord.stenalderhundjpg





csm_Fire_hundekranier_Vedbaek_maglemosegaards_Vaenge_2f21fed696_d810caa66apng









Da ulven blev menneskets bedste ven



For omkring 30.000 år siden opstod et partnerskab mellem ulve og mennesker, som skulle vise sig at blive skelsættende for det moderne menneskes overlevelse. Ulvenes jagtevner og sociale kompetencer gjorde dem hurtigt til et u-undværligt bekendtskab for os.




Neandertalerne må have set en smule skeptiske ud, da det moderne menneske vandrede fra Afrika ind i Nordeuropa. Ikke nok med, at disse sære mennesker dansede og sang og brugte kunst, hulemalerier og symbolsprog til at udtrykke sig selv. De havde tilsyneladende også allieret sig med et af de vilde dyr, som for de tidligere menneskeracer kun havde været byttedyr og fjende: Ulven.

Men lige så mærkeligt var det, at de vilde dyr så ud til at have affundet sig med menneskenes regler. De fandt sig endda i at blive tøjret på menneskets bopladser.

»Da vi kommer ind i Europa, kan vi en masse ting, som neandertalerne ikke kan, og vi har altså blandt andet været i stand til at forestille os nogle alliancer, som vores mere primitive forfædre formentlig ikke har haft fantasi nok til. Personligt tror jeg, at det moderne menneskes partnerskab med hunden har været endnu en pind i neandertalernes kiste – samtidig med at det har været med til at sikre vores egen overlevelse,« siger museumsinspektør hos Nationalmuseet Peter Vang Petersen.

Han har skrevet kapitlet ’Metholitic Dogs’ – på dansk ’Hunde i mesolitikum’ – til bogen ’Hunting in Northern Europe until 1500 AD – Old Traditions and Regional Developments, Continental Sources and Continental Influences’, som netop er udkommet.

Hundene fik for alvor betydning efter istiden

Tidsperioden ’mesolitikum’, som Peter Vang Petersen har valgt at dykke ned i, dækker over den del af ældre stenalder, som i Danmark strakte sig fra omkring år 8.900 f.Kr. til 3.900 f.Kr. Den mesolitiske periode falder mellem istidens slutning og bondekulturens indførelse.

For selvom alliancen mellem ulve og mennesker arkæologisk set kan dateres mindst 35.000 år tilbage i tiden – da det moderne menneske indvandrede til Europa – kan man med rette konstatere, at det netop var i mesolitikum, at ulven – som med tiden blev til hunden – for alvor blev menneskets bedste ven. Forholdene for jagt ændrede sig nemlig, og mennesket opdagede, hvilken eminent jagtpartner hunden i virkeligheden var.


»Tæmningen af hundene er formentlig foregået betydeligt tidligere, men det er altså på dette tidspunkt, hvor vi er fuldstændig afhængige af jagt og fiskeri, at hundenes betydning virkelig kom til sin ret,« fortæller Peter Vang Petersen.

Ulvene var effektive jagtkammerater

Mens det moderne menneske udvikledes i Sydafrika, hørte ulvene oprindeligt til i Asien og Europa. De havde derfor allerede et indgående kendskab til området, da ulvene og de nytilkomne grupper af moderne mennesker første gang stiftede bekendtskab med hinanden. Det afgørende møde foregik antagelig i det nordlige Nordafrika eller i Mellemøsten, fortæller Peter Vang Petersen.

»Vi er ikke fysisk udviklet til at leve i nordlige egne, men det er hunden til gengæld. Dér har vi altså indgået en alliance med en meget effektiv partner.«



Dansk Spids

Den danske Spids er kendt fra malerier og fotografier fra de seneste

to hundrede år. Den er oprindeligt i familie med den tyske

bondespidshund og den hollandske keeshond. Dens udseende er

derfor også markant forskelligt fra den arktiske type. Spidshundene

har været almindelig anvendt som selskabshund på landet - især i

Jylland. Desværre har den aldrig været stambogsført. Alligevel har

tilhængerne været trofaste overfor racen og holdt den ren i mindst

200 år.

(En påstand med modifikationer da det også fremgår andre steder at det var naturligt at anvende naboens Samojedhund i avlen)

 

MEN DEN SPÆNDTE VIDT!
ccf05112013_00000jpg


 Den danske spids

 

 

- Sidst i 1980’erne enedes man om, at gøre en indsats for at rekonstruere en af vore nationale racer, den danske spids.

Racen var ved at smuldre mellem fingrene på os, fortæller Leif Lehmann Jørgensen,

som har været den bærende kraft i rekonstruktionen af den danske spids. – På daværende tidspunkt havde jeg været formand for Spidshundeklubben i seks år, og jeg syntes, det kunne være spændende at medvirke til at bevare en gammel kulturarv som den danske spids jo er. Jeg var simpelthen nysgerrig efter, om man kunne få racen op at stå igen.

Storhedstid i 1930’erne

scan0001_-_kopi_8jpg
 

-Fra Nationalmuseet ved vi, at der har været spidshunde i Danmark siden tidernes morgen. Deres skeletter er nemlig fundet i en del udgravninger. Men præcis hvornår den danske spids er opstået som race ved vi ikke, og vi er heller ikke klar over, hvilke racer der ligger bag den. Umiddelbart minder den om Samojedhunden,

men ser man nærmere efter ligner den i virkeligheden mest den islandske fårehund.


copyof1jpg 


7jpg Dagens billede  Ebbe Langberg med sin hund 1956  

Herover: Ebbe Langberg med sin hund. Billedet er fra 1956

 Den fandtes primært i

Jylland, hvor den var forholdsvis almindelig rundt omkring på gårdene. Bønder

har fortalt, at man dengang gerne havde tre slags hunde: en vagthund, en rottehund

og børnenes hund. Sidstnævnte var typisk en dansk spids.

 scan0002jpg

Kært barn – mange navne

 

-Vi er stødt på masser af beretninger fra ældre mennesker, som kan huske den

danske spids fra deres barndom, fortæller Leif Lehmann Jørgensen. - At det lige var

den race, de talte om, kom ikke altid frem fra første færd, men når vi fik billeder af

den på bordet, var der ingen tvivl. Grunden til forvirringen var, at racen er gået

under en del forskellige navne gennem tiden. Den har for eksempel været betegnet

Ulvespids, Grønlænderspids, Samojedspids og Hvid spids. Senest blev racen

kaldt Dansk hvid spids, men vi strøg ”hvid”, eftersom mange af hundene faktisk

ikke er hvide men snarere cremefarvede, nogle med et rosa skær.

-På fotografier kan vi se, at den danske spids faktisk ikke har ændret sig op gennem

årene. Når bønderne har avlet på deres tæver, har de sædvanligvis brugt

den af naboernes hanhunde, der har lignet deres egen mest, så det har primært

været danske spidser. Men under rekonstruktionen har vi fundet ud af, at der

også er blandet Samojedhunde ind i et vist omfang – sikkert fordi man gerne ville

have deres gode pels.

 

En ”nem” hund

 

-Jeg synes, den danske spids er en nem race at have med at gøre hvad angår både

motion, pleje og beskæftigelse. Det er en tilpasningsdygtig hund; noget vi har brug for.

Den danske spids skal være rektangulær og moderat vinklet. Halen må gerne hænge i

 sin naturlige hvilestilling.  

 
6danskspidshvalpejpg
Den unge pige på billedet herover holder 6 Dansk Spids hvalpe og hendes datter er i dag en voksen kvinde som stadig holder sig til den gamle danske race

Der hersker endog meget stor tvivl omkring oprindelsen af Dansk Spids, men det er vores opfattelse at dens aner skal spores tilbage sammen med den tyske spids. Så vidt vi har kunnet finde er der sammenfald mellem Dansk Spids - Gross Spitz og Eskimo dog. Ved nærmere eftersyn synes der at være et stort sammenfald mellem disse racebetegnelser. - Forvirringen bliver total når man remser alle betegnelserne op - Dansk Spids, Grønlænderspids, Samojedespids, Ulvespids, Hvid Spids, Gross Spitz, German Spitz og Amerikan Eskimo Spitz. Både i Danmark og i Tyskland er der problemer med at sikre artens overlevelse. - Måske fordi man end ikke kan finde ud af hvad man skal kalde racen.  

English painter Thomas Gainsborough (1727–1788) painted “The Morning Walk” depicting Mr. and Mrs. Hallet, accompanied by their White Spitz, a breed which is amongst the ancestors of the American Eskimo dog.

250px-whitespitzingainsboroughpaintingjpg

De tidligste informationer om den danske spids findes i malerier. Eksempelvis

figurerer et eksemplar på et maleri af Jens Juel fra 1790’erne. Vi har også fotografier

fra omkring 1900, der viser den danske spids.


Det Rybergske familiebillede

lox_jens_juel_09-02_722431ajpg



spidsogdrengjpg


HERUNDER:
Billede af Dansk Spids fra en af de Bornholmske gårde - Zenta er fra 1971 og billedet er taget omkring  1973  

zenta1jpg


De 2 billeder herunder er billeder som en af vore tidligere medlemmer har sendt:
"Jeg indsætter et par billede af en oprindelig ('ægte') Dansk Spids. Den hed Molly og var på Skovgården Hald ved Randes da min mor var barn. Den var højt elsket af børnene. Min mors reaktion var rørende, da hun for første gang i næsten 70 år, genså Molly, i Nuka. På daværende tidspunkt var jeg helt uvidende at 'vi' allerede havde haft en Dansk Spids i familien."

scan0001-kopi8jpg

scan0002_1jpg

Jeg sender dig et par billeder af mine oldeforældres hund, Jeppe, som var en Samojedespids.

Billederne er fra 1943 og den lille pige er min mor, Birthe Bro Zachariassen (f. Pedersen). Hendes mormor og morfar hed Charlotte og Mads Bro. De var Jeppes ejere og boede i Jullerup på Nordfyn. Mads Bro var uddannet smed men havde et svageligt helbred. Da fysikken ikke tillod så meget, udtænkte han i stedet ideer og rådgav de mennesker, der havde brug for det.

Min mor elskede Jeppe, som var en vagtsom hund, der passede godt på sin familie. En dag kom tømreren for at reparere et fodpanel bag sofaen i stuen, og han satte sig ned for at ordne det. Da han ville rejse sig op igen, snerrede Jeppe så voldsomt, at tømreren pænt måtte blive siddende til Charlotte eller Mads kom ind i stuen.

Min mors morbror Peter, havde en brud med sig fra Finland efter 2. verdenskrig. Hun hed Hili og var lille og væver. Da der var meget sne en vinter spændte hun skiene efter Jeppe og de for ud over markerne.

 

Det var det min mor kunne huske:)


Prøv lige at se på nedenstående fotos fra Søborg (3230 Græsted) Nordsjælland i årene 1940-1945: Der er da en Dansk Spids på det foto?

Så billederne på en udstilling på Græsted bibliotek BLIK for et par uger siden, hvor de fortæller om tobaksdyrkning under krigen på Søborg Sø (som var tørlagt).

 

Mvh. Susanne Sonne

Hvalp af American Eskimo Dog!