Slangerup

 Arya's første kuld hvalpe - også på Facebook..

 Arya har fået hvalpe! - 4 piger og 2 drenge

Den 2. maj 2023 fødte hun 6 hvalpe i løbet af kort tid og helt uden problemer.

Så har Arya fået pakke 3 Vet beds, B-vitaminer, Hvalpemælk, Blodmel, Sirup, Sutteflaske, Poppyboost og Hvalpehalsbånd i 3 forskellige størrelser, Øresprøjte, Thermometer, Vægt, Gummihandsker og Snor til navlestrenge Nu mangler vi KUN en Fødekasse, Kravlegård, Druesukker, Glukose, Varmedunke, 10 Vlies Tæpper, Saks, Vægtskema, Notesbog, Håndklæder, Sprøjte, ZooLac samt div. tilskud af mad og drikke SAMT en Hvid Magnum is og en ekstra til Rene

Arya er en smuk og dejlig tæve, der helt fra hvalp stjal vores hjerter. Bag det smukke ydre gemmer der sig et tillidsfuldt, lærenemt og kærligt væsen.

Samtidig er den helt sin egen. Selvstændig, vagtsom og til tider lidt kræsen. Arya er datter af Ragnhilds Ditte og Keldslykkegaards Balder.

Keldslykkegaards Arya 2019PNG 

Fra hvalp har Arya været vant til at omgås mange mennesker, da hun ofte er med i atelieret, hvor kursisterne sværmer om hende. Hun byder kunderne velkommen i kunstbutikken med logrende hale og uden gø'en. Det er yders sjældent Arya giver lyd fra sig. Det sker mest, når vi leger gemmeleg med bamsen. Hun er meget nem at "læse" - og vi er ikke i tvivl om, hvad hun forsøger at fortælle os med sit kropssprog og insisterende blik. Når hun kommer og "dutter" os med næsen, er det ofte tid til en luftetur eller lidt ekstra opmærksomhed.

 

Hun elsker at komme i hundeskovene, hvor hun kan løbe frit og lege med alle de andre hunde. Ingen hunde er for store eller for små, og Arya finder hurtigt en legekammerat til en rask lille "boksekamp", kapløb eller leg med pind. Det er kun, når Arya vover over sit musehul eller de helt unge hunde bliver for anmassende, hun gir' et bjæf fra sig. Om natten er Arya ekstra vagtsom og passer godt på familien. Hun har en formidabel hørelse og reagerer på fremmede lyde. Anderledes ser det ud, når hun sætter efter en hare over marken. Så er der lukket ned for boks 1, hvis vi ikke når at kalde hende an i tide.

 

Arya er både selskabelig og selvstændig. Selvom hun er meget sammen med familien i hverdagen, kan hun sagtens være alene hjemme. Her ser hun sit snit til at indtage sengen i soveværelset og tror, vi ikke opdager det trods aftryk på sengetæppet.

 

Vi er stolt af at kunne bidrage til avlsarbejdet af Den Danske Spids med en smuk, sund tæve. Arya har et helt fantastisk sind og opnåede en usædvanlig høj score ved mønstring.Keldslykkegaards arya 2019PNG

 

Har du og din familie lyst til at lære Arya at kende, inden I beslutter jer for en hvalp, så skriv endelig til os på vivi.amelung@gmail.com eller ring for en uforpligtende snak til René på 25379433. Følg med på Aryas egen Facebookgruppe "Dansk spids - Arya"

Keldslykkegaards Arya har rigtig flotte hofter og ikke antydningen af Patella

Statuserklæring for HD og Patella,Keldslykkegaards Arya 2019.pdf