KOLDING

Vi forventer hvalpe ca. den 19 maj 2023!



Holly er en smuk, omsorgsfuld og energisk tæve på 2½ år.

Holly var en ”ønskesøster” for vores labrador, Laika, der var i sorg efter

bedste-katte-vennen var gået bort. Videoen nedenfor viser tydeligt, hvor

tæt knyttet de to hunde blev efter få dage.


En normal dag går bl.a. med at følge mig rundt til de forskellige gøremål på gården. Holly sørger for at holde flokken samlet, men der er bestemt også tid til at snuse efter mus og til at lege med Laika og kattene.

Når jeg så er på kontoret, ligger Holly helst på mine fødder – for så er man tæt og kan blive nusset ind imellem;)

Holly er meget opmærksom og kærlig overfor såvel dyr som mennesker. Hun har dog en forsigtig tilgang til fremmede, som hun gerne vil se lidt an. Men hun kommer senere hen for at blive nusset, og med hendes bløde pels og kønne øjne, får hun sjældent et nej.

Da vi fik kattekillinger blev Holly hurtigt deres reservemor, da hun nussede og slikkede dem til den store guldmedalje – på trods af, at hun ikke tidligere har delt hus med katte.

Udover at være en utrolig loyal og god familiehund, så er hun også ret kvik – hvis vi selv skal sige det. Hun fortæller gerne med løb ud i gangen og flygtige blikke på hunderemmen, at hun gerne vil med på tur, og hvis hun er tørstig viser hun med tydelig attitude, at det nu er tid til at fylde vandskålen op. Hun har lært små tricks og kommer spænende, når vi kalder og så har det aldrig været nødvendigt at lære Holly at gå pænt i snor, da hun helst går pænt ved venstre side.