Alle hunde som skal indgå i avlen, skal godkendes ved en såkaldt "mønstring" - Det er blot en gennemgang af hundens egenskaber og foregår ved at 2 eller flere dommere giver et antal point til hunden. Det foregår ud fra standarden på Dansk Spids. Du kan finde et dommerskema her. - Hvalpen skal være tæt på eller over 1½ år, før den kan mønstres.

Standarden på Dansk Spids kan du finde på linket herunder.

Stramninger:

Det er indført i avlsudvalgets arbejdsprogram at alle hunde skal igennem en mønstring inden de kan godkendes til avl. - Rammerne er indtil videre stadig temmelig brede for godkendelse af hunde i avlen, men det er planen at se på kriterierne for godkendelse med jævne mellemrum, for evt. at fjerne en del af de fejl som kunne opstå. - Denne ændring er sket med stort set omgående virkning, så alle hunde, som ikke allerede indgår i avlen, fremover skal godkendes. Skæringsdato er den 1/3-2014. - En hund kan først mønstres efter den er fyldt 18 måneder.

Mønstring kan ske på et af foreningens træf, evt. møder i avlsudvalget, generalforsamlingen eller andre tilfælde hvor der er mere end 1 af vore dommere til stede. Anmodning om mønstring sker som tidligere ved at kontakte en fra foreningens avlsudvalg eller formanden. Indkaldelse med mødetid vil herefter blive fremsendt. I særligt presserene tilfælde kan bestyrelsen dispensere fra reglerne.
Du skal medbringe din hunds SUNDHEDSBOG og STAMTAVLE, når din hund skal mønstres.

Hofter og HD!

Målet med en styring af avlsarbejdet er at få så sunde og stærke hunde som muligt. Det gør vi ved at kontrollere en lav inavlskvotient og udelukke hunde med arvelige gener i det omfang det er muligt. Hofteledsdysplasi er den mest udtalte sydom hos tamhunde i alle racer, dog mest udtalt hos de store racer.

Hos GDS anbefaler vi at der som udgangspunkt kun avles på A og B hofter.

Vurderer en opdrætter undtagelsesvis at en hund med C hofter, besidder så mange gode kvaliteter, at det kan forsvares at den bruges i avl, skal denne søge Avlsudvalget om dispensation inden parring og parring må udelukkende ske ved krydsning med en hund med A hofter.

Hunde med HD grad D og E må aldrig bruges.

Hvis begge testikler ikke er faldet ned ved seks-otte måneders alderen, er hunden sandsynligvis kryptorkid. En udbredt misforståelse er, at det er muligt at massere testiklen ned hos hvalpen. I tilfælde hvor hvalpen ved kontrahering af musklerne trækker testiklen ind til kroppen (f.eks. ved kulde), kan det se ud som om, at den er kryptorkid. I så fald kan man eventuelt sænke testiklen ved massage.

Kryptorkisme er hyppigere hos små hunderacer og opstår hos mellem 1-10% af alle hanhunde. Tilstanden er arvelig, men kan springe en eller flere generationer over. Kryptorkide hunde bør ikke indgå i avl.

Årsag

Testiklerne udvikles under fosterstadiet fra kønskirtelanlæg i bughulen. Derefter vandrer de gennem inguinalkanalen, som er passagevejen mellem bughulen og pungen. Ved kryptorkisme forbliver en eller begge testikler i bughulen eller inguinalkanalen. I det sidste tilfælde kan man ofte palpere testiklen, som en hævelse i lysken.

Symptomer og diagnose

Symptomer på kryptorkisme er, at begge testikler ikke er faldet ned ved ca. seks måneders alderen. Udover den kliniske undersøgelse kan dyrlægen også udføre en ultralydsundersøgelse af bugen for at påvise, at testiklen ikke er faldet ned. Hvis testiklen er meget lille, kan den dog være svær at se med ultralyd.
I sjældne tilfælde kan testiklen rotere (testikeltorsion). Dette kan både ske, når testiklen er i pungen, og når den er i bugen. En roteret kryptorkid testikel giver ophav til kraftige bugsmerter og skal behandles akut.
En kryptorkid testikel udvikler også oftere en tumor, som dog kan være vanskelig at se symptomer på i et tidligt stadie.

Inden en evt. parring finder sted, skal der udarbejdes en indavlskvotient. - For at opnå godkendelse til avl og senere stamtavler må indavlskvotienten ikke overstige 7,25% (p.t) - Meddel formanden hvilke hunde som skal parres og kort tid efter har i modtaget indavlskvotienten.

For at sikre at avlen bliver med sunde og raske hvalpe, er kravet derfor at du inden du udfører en parring, kontakter GDS for at få udregnet en indavls kvotient og at resultatet er 7,25% eller derunder. Der kan søges om dispensation omkring indavlskvotienten i specielle tilfælde, dog aldrig over 10,25%. Størrelsen på indavls kvotienten forsøger bestyrelsen hvert år at få bragt længere ned.

Skemaet du får tilsendt vil se sådan ud: På skemaet herunder ses at Nannys tæve hvalp har en Coi på 3.125%

Indavl / Linieavl

Begrebet indavl defineres som: "avl mellem individer, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit".Dvs. at i nogle racer vil parring af to hunde med fælles oldeforældre være indavl - i andre ikke.
Definitionen på Linieavl er: "Parring af dyr på en sådan måde, at afkommet bliver stærkt beslægtet med en bestemt fælles ane".Ofte drejer det sig om en hanhund, men der kan også drives linieavl på tæver. Det er vigtigt at understrege, at linieavl også er indavl - og derfor medfører de samme ulemper som beskrives under indavl. Graden af slægtskab mellem forskellige individer angives som regel i procent. Tallet siger noget om sandsynligheden for at genfinde et gen fra forfædrene hos afkommet. F.eks. får afkommet altid 50% af generne fra sin far, og 50 % fra sin mor. Sandsynligheden for at genfinde et gen fra en af forældrene hos afkommet, og dermed slægtskabet, er derfor 50 %.

Argumentet for at bruge indavl er ofte, at man ønsker at stabilisere bestemte egenskaber i racen. Ved en parring mellem beslægtede individer har opdrætteren nemlig ofte større mulighed for at forudsige udfaldet. Dette er en følge af at antallet af forskellige gener reduceres - dvs. en del af den genetiske variation går tabt. Når man parrer nært beslægtede individer, stiger sandsynligheden nemlig for at afkommet modtager det samme gen fra både sin far og sin mor. Alle individer indeholder et vist antal defekte gener, der kan videregive uheldige egenskaber, f.eks. sygdom. Defektgener er ofte recessive, dvs. de bliver først synlige, når et individ får dem i dobbelt dosis -- altså et fra faderen og et fra moderen. Hvis faderen og moderen er i familie med hinanden, er sandsynligheden for at de bærer samme defektgener større.
lndavl skaber ikke defektgener, det bringer dem bare frem i lyset, hvis de allerede er skjult tilstede i populationen. Det skal her pointeres, at indavl ikke er for nybegyndere! Forudsætningen for at have succes, er at man virkelig kender sit avlsmateriale. Det er vigtigt at man kender individernes baggrund --deres fordele, og ikke mindst deres ulemper. Det man ønsker er jo at fordoble de positive egenskaber. Det man risikerer er imidlertid, at også de negative egenskaber fordobles, med uoverskuelige følger for sundhed og temperament.
Derfor må man spørge: Er det f.eks. risikoen for sygdom værd at forsøge at stabilisere en korrekt ørestilling via indavl? Længere tids indavl vil desuden medføre en såkaldt "indavlsdepression", der betyder at frugtbarhed og livskraft nedsættes. Der ses flere tomme tæver, færre hvalpe i kuldene, større hvalpedødelighed og nedsat sædkvalitet hos hanhundene.
Beregning af indavlsgrad på Pedigree Pro er baseret på de seneste 10 generationer, såfremt data på hundene findes i vor database.

Mønstring!