Sandved (tæt på Fuglebjerg)

Fnug

(Kammer Garde’s Alaska)

 Vi forventer en parring omkring uge 2 og forhåbentlig giver det hvalpe i uge 11, som så kan flytte hjemmefra efter uge 19. - Alle tider med forbehold!

Fnug er en helt fantastisk familiehund. Hun er fra april 2016. Fnug er en dejlig rolig og glad hund. Hun er en hund der tilpasser sig med dem hun er sammen med. Hun vil meget gerne lege og springe rundt. Men er hun sammen med vores datter, andre børn eller oldefar så er hun meget forsigtig og opmærksom på ikke at blive for voldsom. Hun er meget kærlig og omsorgsfuld men kan også være lidt stædig.

Fnug gør sjældent, det er kun når hun vil ud/ind fra haven og i leg. Vi har en landejendom hvor der er massere plads at boltre sig på. Vi har ikke hegnet vores ejendom ind men Fnug ved hvor hun må gå til og stikker aldrig af, på trods af at naboerne også har løse hunde på deres ejendomme. Hun er en meget lærenem hund, hvis man gider at træne lidt med hende og holde det ved lige. Vi gik til træning med hende i ca. ½ år og bruger stadigvæk kommandoerne derfra.

Hun er god til at være alene hjemme når vi er på arbejde en hel dag. Det lader ikke til at generere hende. Fnug elsker at være udenfor sammen med vores katte og høns. De har det fint sammen. Fnug er ikke så glad for vand, der bliver hun en sart og bestemt dame! Hvis vi er ude og gåture i skov eller ved stranden og hun løber løs kan vi sagtens kalde hende til os igen. Der er hun en hund der meget gerne vil please os.

Hun bliver ikke stresset hvis vi holder fest med mange mennesker, tværtimod nyder hun det da der er flere der vil snakke med hende og lege! Jeg er ret overbevist om at hun tror at de er kommet for hendes skyld!

Fnug er vant til larm fra traktorer og byggelarm da vi har bygget om her hjemme en del. Det generer hende heller ikke når der er jagt. Hun er dog ikke så glad for fyrværkeri. (hun er ikke skrækslagende over for det, men man kan tydeligt mærke på hende, at hun er utryg ved det)

Hun elsker lidt bakker/jordbunker hun kan ligge på så hun får et godt udsyn.

Fnug er ikke den store spiser, selvom vi har prøvet lidt af hvert. Hun har derfor altid mad tilgængeligt som hun spiser når det passer hende.

Hun er en skøn og helt fantastisk hund der elsker hendes familie lige så højt som vi elsker hende!


Du er velkommen til at skrive eller ringe til os på camilla-kj@hotmail.dk eller tlf: 27391485.